logo

Bestyrelsen har besluttet at standse sit arbejde

Bestyrelsen har besluttet at standse sit arbejde, og foreslår, at alle andelshavere får deres 500 kr. tilbage. Dette skal formelt godkendes på generalforsamling 31. oktober, som alle andelshavere får særskilt invitation til.

Vi vil gerne takke for den store interesse og ikke mindst den flotte opbakning fra 136 hustande, der gav os mod på at undersøge mulighederne for at lave fælles varmeforsyning.

Vi står idag 1,5 år senere med et projektforslag, der viser hvordan det teknisk kan lade sig gøre. Samtidig viser det en positiv samfundsøkonomi, en stor reduktion i CO2-udledningen og en overkommelig varmepris på ca 22.000 kr. om året for et hus på 130 m2.

Alligevel er det ikke os, der skal drive projektet videre fra nu.

Der er brug for spidskompetencer inden for byggeri, forretning og varmeplanlægning, så der kan blive forhandlet en fastpris aftale på strøm med VE-anlægget uden for Harndrup. Vi mener også, der er brug for, at regeringen viser reel handlevilje i form af adgang til kommunegaranteret lån.

Endelig balancerer forbrugerøkonomien på et knivsæg over en 5-årig periode, hvor der vil skulle findes 309 andelshavere, som sammen vil eje anlægget.

Alt i alt vil det være en kæmpe opgave, som vi mener der skal professionelle kræfter til at løfte.

Projektforslaget er lavet sammen med Middelfart Kommune. Det er vores håb, at andre større selskaber med kompetencer inden for energiforsyning griber bolden herfra i samarbejde med Middelfart Kommune.

Glemt kodeord